Nerveknude i fod - Mortons neurom

Årsag og symptomer:
En nerveknude kaldet neurom er en fortykkelse af en nerve. Det mest almindelige neurom i foden er Mortons neurom, som oftest findes mellem 3. og 4. tå. Kan dog også forekomme mellem 2. og 3. tå. Fortykkesen på nerven er resultatet af kombinationen af irritation og kompression på nerven.
Denne kompression medfører hævelse af nerven og evt. permanent nerveskade.

Patienten oplever smerter, når foden belastes. Ofte beskrives nervesmerterne som snurrende, stikkende eller brændende.

Forberedelse:
Vask fod og ben godt på operationsdagen.
Du kan ikke selv køre hjem eller tage offentlige transportmidler.
Hav smertestillende klar.

Operationen:
Foregår i lokalbedøvelse. Under operationen laver man et snit over nerveknuden og fjerner denne. Huden lukkes med sting og foden forbindes.

Efter operationen:
På operationsdagen lægges en forbinding, som skiftes efter 2 dage. Forbindingen skal holdes ren og tør. Det er vigtigt at holde foden højt de første 2 døgn for at undgå blødning og unødigt hævelse. Man vi altid blive følelsesløs mellem de to involverede tæer, mens smerterne er væk.

Plan i øvrigt:
Dag1: Operation
Efter to dage: Forbindingsskift til plaster.
Efter 10-12 dage: Stingene fjernes hos din egen læge – husk selv at bestille tid til dette. Der er forventelig med hævelse af foden de første par måneder

Sygemelding:
Man skal regne med 3-6 ugers sygemelding, afhængig af erhverv.

Medicin:
Oftest er almindelig håndkøbsmedicin tilstrækkeligt.
Tablet Panodil 500 mg 2 tabletter, 4 dagligt.
Tablet Ipren 200 mg 4 tabletter, 3 dagligt.

 

 

Download (PDF)