Karpaltunnelsyndrom
Årsag og symptomer:
Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, hvor en nerve i hånden er klemt under et ledbånd. De første symptomer er sovende eller prikkende fornemmelse i fingerne, specielt om natten.
Senere i forløbet bliver symptomerne mere konstante og forekommer også om dagen med føleforstyrrelser og smerter.
Forberedelse:
Operationen foregår i lokalbedøvelse, derfor skal du ikke være fastende.
Vask hånden godt, hav rene, korte negle uden neglelak. Der må ikke være sår og rifter i det område der skal opereres.
Rygestop anbefales for at nedsætte infektionsrisiko og sårhelingsproblemer.
Operationen:
Ved operationen spaltes det ledbånd, der strammer over nerven, herved lettes
nerveimpulserne ud til fingrene. Hvis nerven har været klemt i længere tid, kan det vare op til et år, før alle symptomerne forsvinder eller mindskes.
I få tilfælde kan nerven efter længere tids afklemning være permenent beskadiget.
Der kan være hævelse og ømhed i flere måneder efter operationen.
Efter operationen
Lægges en forbinding, som skal sidde i 2 dage og herefter erstattes af et plaster.
Forbindingen skal holdes ren og tør.
Efter to dage fjernes alt forbinding og hånden må vaskes som normalt.
Hold hånden over hjertehøjde de første par dage, for at modvirke hævelse og smerte, samt mindske blødning fra operationssåret.
Lav venepumpe/bevægeøvelser med fingrene for at forebygge hævelse.
Plan iøvrigt:
Stingene fjernes efter 10-12 dage hos egen læge.
Sygemelding ca. 3-6 uger
Medicin:
Tablet Panodil 500 mg 2 tabletter 4 gange dagligt.
Tablet Ipren 200 mg 2 tabletter 3 gange dagligt.
